Lån til skattebetaling: Uforpligtende og nem sammenligning

Din nabo har allerede fået et lån gennem os

Danmarks største sammenligningsportal

Samlino.dk er stedet, hvor du kan sammenligne priser på mange finansielle ydelser, såsom bilforsikring, bredbånd, mobilabonnement og forbrugslån.

100% gratis
Hurtigt og nemt
Uvildig og neutral

Samlino.dk er stedet, hvor du kan sammenligne priser på mange finansielle ydelser, såsom bilforsikring, bredbånd, mobilabonnement og forbrugslån.

Skrevet af Tobias Mølgaard Sørensen

Hvor meget kan jeg låne til for at afbetale min restskat?

Du kan hos Samlino.dk låne penge til at betale din restskat. Hvor mange penge du kan låne afhænger af flere ting, hvor din tilbagebetalingsevne er den største faktor, som spiller ind. Der vil også blive set på din løn, dine faste udgifter og dit månedlige rådighedsbeløb, når størrelsen på dit lån kan bestemmes.

Hvordan ser jeg, hvad et lån koster?

Når du skal vurdere, hvad et lån koster, skal du kigge på begrebet ÅOP. ÅOP står for Årlige Omkostninger i Procent og er en beregning af dine årlige omkostninger ved lånet. Det er lovpligtigt at oplyse ÅOP, da det giver forbrugeren et reelt sammenligningsgrundlag, samt en bedre mulighed for at forstå omkostningerne ved et lån. Ovenover kan du sammenligne forbrugslån og sortere efter ÅOP. På den måde finder du nemt det lån med de laveste omkostninger. Hvis en låneudbyder eksempelvis annoncerer med en bestemt rente på månedsbasis, skal du altid sørge for at finde ud af, hvad ÅOP er, idet den kan være meget højere end renten på kortere sigt. Herudover skal du være opmærksom på, at der kan være stiftelsesomkostninger ved lånet. Alt dette skal du naturligvis tage med i din beslutningsproces.

Hvad er min rente?

Tager du et forbrugslån, vil din rente komme til at afhænge af en lang række faktorer, herunder din boligsituation, din indkomst og dit ansættelsesforhold. For at finde det billigste forbrugslån til tilbagebetaling af skat, kan du benytte Samlino.dks sammenligningsværktøj, ovenover, til at danne dig et overblik over markedet med lige netop dine specifikke kriterier. Vælger du blot at skylde pengene til SKAT, vil renter og procenttillæg for restskat afhænge af, hvornår du betaler din restskat. Dette vil betyde, at jo hurtigere du betaler, jo mindre skal du betale i renter og procenttillæg.

Hvad skylder jeg i skat?

Du tjekker, om du skylder penge til Skat ved at logge ind på Skat.dk med dit NemID, hvorefter du klikker dig ind på din årsopgørelse. Du modtager din årsopgørelse hvert år i marts. Det vigtigste, du skal huske, når du modtager årsopgørelsen, er, at tjekke om tallene er korrekte, og om der mangler nogle oplysninger. Det er nemt at se, om du skylder eller har penge til gode, når du først er logget ind på Skat.dk, da resultatet for din årsopgørelse altid er fremhævet øverst i oversigten.

Hvordan finansierer jeg et skattesmæk?

Hvis du skylder penge til Skat, er der flere muligheder for at slippe af med denne gæld. Har du selv mulighed for at dække hele dette beløb, er det selvfølgelig den anbefalede løsning - så undgår du renter. Herved kan du blot betale hele beløbet tilbage på en gang via Skats egen hjemmeside.

Lån penge til at betale gæld

Har du ikke råd til at betale pengene tilbage med det samme, kan du enten vælge at optage et lån hos en bank eller skylde pengene til Skat. Vælger du at tage et lån hos en bank, kan du med fordel sammenligne bankernes priser på vores sammenligningsportal, så du undgår at betale for unødvendige, høje renter.

Hvad er et fradrag?

Et fradrag, også kaldet et skattefradrag, er et beløb, der kan trækkes fra i din indkomst, og som dermed er et skattefrit beløb. En del fradrag bliver automatisk indberettet til Skat, men der findes dog også fradrag, du selv skal skrive på årsopgørelsen. Nogle af de fradrag, som flest danskere er berettiget til, er kørselsfradrag og fradrag for renteudgifter, a-kasse og fagforening. På Samlino.dk kan du se medlemspriserne på forskelligeA-kasser og derved få et større fradrag for færre penge. Herunder har vi listet en række fradrag, du skal sørge for at tjekke og rette på din årsopgørelse:
  • Kørselsfradrag
  • Aktier og andre værdipapirer
  • Håndværkerfradrag
  • Børnebidrag og skat
  • Fradrag for arbejdstøj, faglitteratur, kurser m.m.
  • Ægtefællebidrag
  • Du udlejer et værelse eller en bolig en del af året
  • Kost og logi og dobbelt husførelse
På Skats hjemmeside kan du få mere information om de fradrag, der kan være relevante for dig i din situation.

Hvad er en forskudsopgørelse?

En forskudsopgørelse er en digital oversigt over dine oplysninger om indkomst og fradrag. Skat angiver de tal, de regner med vil gælde for dig i det kommende år. Den bliver frigivet hvert år i november og er beregnet på baggrund af dine forrige årsopgørelser. Er tallene i din forskudsopgørelse ikke rigtige, skal du selv rette eller tilføje tallene. På denne måde kan du undgå at skulle betale restskat til marts, når din årsopgørelse bliver frigivet. Alt dette foregår på Skat.dk, og det er værd at understrege, at selvom Skat henter mange af sine oplysninger automatisk, er det vigtigt for alle danskere at tjekke op på forskudsopgørelsen hvert år. Dette er ligeledes for at sikre, at du ikke går glip af fradrag, som kunne have sparet dig for mange penge.

Hvorfor står jeg i gæld til Skat?

Hvis du skylder penge til Skat og det offentlige, er det typisk fordi, at du har betalt for lidt i skat i det foregående år, eller fordi du har fået udbetalt for meget i boligydelse eller en lignende ydelse. Hvis du er havnet i en situation, hvor du skylder Skat penge, vil du som regel have mulighed for at lave en betalingsordning.

Jeg ønsker at vide mere om:

Læs mere om de populære låneformål

Kilder:

Tobias Sørensen

Om Tobias Mølgaard Sørensen

Tobias Mølgaard Sørensen er uddannet journalist og står for content og PR hos Samlino.dk. Han kommer med sin ekspertise indenfor målgruppeorientering og sætter sit personlige præg på indholdet.

Tobias har tidligere leveret historier til blandt andre B.T., Ekstra Bladet og Finans.dk