Skrevet af Tobias Mølgaard Sørensen
Hvad er et lån til uddannelse?
Et lån til uddannelse er for dig, som gerne vil studere en selvbetalt uddannelse, men ikke ved hvordan du skal finansiere det. Det kan også være for dig, som allerede studerer, men har brug for yderligere økonomisk støtte til bøger, ny computer, et semester i udlandet eller andet
Hvilke forskellige lån kan man tage til uddannelse?
Du har forskellige muligheder, når du vil tage et lån til uddannelse. Her er 3 forskellige måder du kan låne penge til din uddannelse:
SU-lån
Alle som modtager SU har mulighed for at søge om et SU-lån. Hvis du planlægger at tage et lån til bøger, ny computer eller noget helt tredje, så er det helt klart en fordel, at du tager denne form for lån. Du skal dog være opmærksom på, at et SU-lån vil være en månedlig supplering, og derfor får du ikke adgang til et stort samlet beløb. Du får nemlig en lav rente på 4 procent om året, imens du læser. Hvis du i stedet overvejer at tage et lån til at læse i udlandet, og du skal betale en større egenbetaling end dit udlandsstipendium dækker, så kan du også tage et udlandsstudielån. Det maksimale beløb du kan låne som et udlandsstudielån er 104.575 kroner (2017).
Banklån
Hvis du er studerende kan du ikke nødvendigvis regne med, at få lov til at tage et banklån. Især ikke, hvis du kun har din SU-indkomst og måske et studiejob ved siden af. Dine chancer er dog bedre, hvis dine forældre kan kautionere for dig. Hvis du gerne vil tage en selvbetalt uddannelse, såsom pilotuddannelsen, så skal du have en fornuftig økonomi, førend banken vil låne dig penge. Hvis du skal have et banklån, vil banken gennemgå din økonomi grundigt via dine lønsedler, din årsopgørelse og andre ting som påvirker din kreditværdighed. De vil også tjekke om du er noteret som en dårlig betaler i RKI. Grunden til, at de gør det er, at de vil sikre sig at du kan tilbagebetale lånet, og de vil oftest kræve, at du stiller noget som sikkerhed for lånet.
Forbrugslån
Det er forholdsvis let, at optage et forbrugslån og der er i dag mange muligheder for at gøre det. Forskellen på renterne ved et forbrugslån og renterne ved et banklån er, at de som regel er højere ved forbrugslån. Dette er forbundet med, at du oftest ikke stiller nogen sikkerhed for, at du kan betale lånet tilbage, som du ville gøre med et banklån. Én fordel ved et forbrugslån er dog, at du oftest ikke skal stille nogen sikkerhed for, at du kan tilbagebetale lånet. Derudover bestemmer du til en vis grad selv, hvor lang løbetid du vil have til at tilbagebetale. Hvis du gerne vil optage et forbrugslån til at finansiere et lån til din uddannelse, så indhent
tilbud fra forskellige online låneudbydere, så du kan sikre dig, at du får det billigste lån
Hvor meget kan jeg låne til min uddannelse?
Hvor meget du kan låne til din uddannelse afhænger af en række faktorer. For det første afhænger det af, hvilket lån du vil ansøge om. For både et banklån og for et SU-lån er der forskel på hvor meget du kan låne, alt efter hvilken situation du befinder dig i. Ved banklån skal du have en sund økonomi og du skal oftest kunne stille en sikkerhed for, at du kan tilbagebetale lånet. Ved et SU-lån kan du typisk få udbetalt omkring 3.000 kroner om måneden, hvis du ikke er forsørger eller skal have et såkaldt slutlån, som gør at du kan låne mere
Hvor høj er min rente og hvad påvirker den?
Din rente er påvirket af hvor høj en risiko låneudbyderen løber ved at låne dig pengene. Oplever låneudbyderen, at der er en høj risiko ved at låne dig penge, så vil renten være høj. Modsat kan låneudbyderen også tilbyde dig en lavere rente, hvis de føler sig sikre på, at du er i stand til at tilbagebetale lånet. Faktorer der spiller ind på din rente er: Din forventede fremtidige indtægt, dine muligheder for at stille sikkerhed for lånet, hvilken uddannelse du tager, din alder og meget mere
Jeg ønsker at vide mere om:
Læs mere om de populære låneformål
Kilder:
Om Tobias Mølgaard Sørensen
Tobias Mølgaard Sørensen er uddannet journalist og står for content og PR hos Samlino.dk. Han kommer med sin ekspertise indenfor målgruppeorientering og
sætter sit personlige præg på indholdet.
Tobias har tidligere leveret historier til blandt andre B.T., Ekstra Bladet og Finans.dk